| Tilbage |
Ud over festdagen i går, så er vi blevet lokket til Holland mest for at se på blomster. Ud over de mange farvestrålende blomstermarker, som vi allerede har set nogle af, så er der flere parker i området, der er rigt udsmykket med blomster. Den største hedder Keukenhof og den vil vi aflægge et besøg i dag. Vi har godtnok læst os til, at man skal undgå parken i weekenderne, fordi hollænderne selv er flittige gæster i parken, når de har fri. Vi satser på, at hollænderne har fået festet nok i går og holder helt fri i dag. Vi satser forkert, skal jeg lige hilse at sige - men mere om det senere!
Morgenmaden er også med i prisen på van Beelen og udvalget er stort. Hotelmutter serverer kaffe og the mens hotelfatter går rundt og generer gæsterne med nogle spydige bemærkninger. Da vi kort tid efter er klar til afgang mod blomsterparken, kan vi købe billetter i hotellets eget lille rejsebureau og igen er det hotelfatter, der er klar til at betjene os. Både han og konen taler flydende tysk og engelsk.
Vi finder en alternativ vej mod nord, for at se flere blomstermarker undervejs til Keukenhof. Farverne fra disse blomstermarker er altså fantastiske klare. Det tager ikke lang tid at køre til byen Lisse, hvor vi finder parken. På parkeringsarealet får vi et første varsel om, at her er man vant til at have mange gæster. Bilerne vælter ind i en lind strøm og vi begynder at ane, at vi ikke får parken for os selv.
Hotelfatter har sagt, at vi ikke kan få hele dagen til at gå i parken. Især ikke med børn i vores alder, vurderede han - men han tager fejl. Det meste af dagen går i parken, der er utrolig smukt pyntet med tusinder og atter tusinder af blomster. Lige fra det øjeblik vi træder ind i selve parken måber vi over de mange flotte blomsterarrangementer overalt. Tænk hvis man havde fri adgang til blomsterløg! Arealsmæssigt er parken ikke enorm stor. Den skulle være til at komme igennem på en overkommelig tid. Problemet er blot, at overalt er der utrolig smukt og man går vilkårligt meget langsomt igennem parken. Derfor går der lang tid og det kan være svært at nå helt igennem. Undervejs går vi igennem store glasoverdækkede pavilloner med særudstillinger. Den første er den mest imponerende. Det er "Konigen Beatrix Paviljoen". Vi træder ind til ubeskrivelig smukke arrangementer og til Vivaldis musik fra "De 4 årstider" - musikken er som skabt til det smukke syn. Ubeskrivelig oplevelse!
Snart efter går vi gennem en park i parken. Her er der også klassisk musik fra højttalere, som vi ikke kan se men også her smelter ørets og øjets sanser sammen og går op i en højere enhed. I starten kan vi bevæge os frit rundt men efterhånden som dagen skrider frem er der så mange mennesker, at det ikke er til at komme nogen vegne. Pludselig bliver det for meget. Vi kigger efter et sted at spise frokost og til alt held finder vi en helt nyåbnet restaurant, der ikke er kommet på det officielle kort over parken endnu. Her kan vi undslippe menneskemylderet og få nogenlunde fred til at spise. Restauranten ligger i et område af parken, der ikke er helt færdigt. Dette område skal markere parkens 50 års jubilæum og åbnes først til august.
Efter frokosten drister vi os tilbage til det parkareal, der er i brug og menneskemængden er heldigvis aftaget lidt igen. Der er rig lejlighed til at købe souvenirs, mad og drikke. Hen på eftermiddagen finder vi en pandekagerestaurant. Det ser spændende ud - men kun lige til vi ser priserne, der ellers har været meget rimelige i parken: 70 kr. for en desserttallerken med en pandekage med syltetøj og flødeskum! Hold da k.... mand. Så godt kan det da ikke smage. Vi kommer ud i en hulens fart. Det var for vildt! I stedet finder vi et legeareal, hvor ungerne kan få lidt frit spil inden vi bevæger os mod udgangen. Her til sidst er det som om tulipanerne ser ud til at være på deres sidste - lige som os. Det har været hårdt at spadsere rundt i parken hele dagen.
Aftensmaden foregår på en indonesisk/kinesisk restaurant i nærheden af gågaden. Vi voksne får ristaffel med spændende småretter. Ungerne nøjes med lidt ris og smager lidt på vores retter. Vibe fornøjer sig med at bestille sodavand og øl til os efterhånden, som vi mangler det. Hun har nemlig lært, at Cola og Fanta hedder det samme på hollandsk.
| Tilbage |